Håndværk fra bi til flaske
af høj kvalitet og med fokus på smagen.
Vi er en produktionsvirksomhed af honninglikør med en passion for dansk kvalitet.
”Din Likør” er baseret på en forkærlighed for at brygge en alkoholisk drik af høj kvalitet med fokus på råvarerne og med ønsket om at få flere til at kende til honninglikør.
Martin og Fie er dybt involveret i hele produktionsprocessen. Fra høsten af honningen fra deres bistader på Nordfalster til gæring og lagring i 12-18 måneder, sikrer de, at hver flaske afspejler deres passion for kvalitet og bæredygtighed.
Bryggeriet er beliggende i Tureby ved Herfølge og vores bistader er placeret rundt om på nordsfalster.
Om Din Likør
En alkoholisk drik lavet på honning fra egne bier
Din Likør - en hyldest af dansk håndværk fra Falster.
Bag Din Likør står Martin og Fie, passionerede biavlere, der har dedikeret deres liv til at skabe noget unikt. Med deres ca. 100 bistader spredt over hele Nordfalster indsamler de honningen, som danner grundlaget for deres lækre likør. Hver dråbe er et resultat af kærlighed til både bierne og miljøet.
Martin er uddannet biavler og bi sagkyndig med en enorm nysgerrighed og passion for biernes virke i naturen. At være biavler kræver en stor forståelse for biernes rytme og arbejde, hvilket sikrer høj kvalitet af honningen. Fie har en baggrund inden for salg og marketing, og med sit gå-på-mod og udviklende sind har hun spillet en central rolle i tilblivelsen af smagene og udseendet af Din Likør.
Martin og Fie er med i hele processen fra bi til flaske. Det hele starter med høsten af den gyldne honning fra deres bistader, hvor de sikrer, at hver eneste dråbe er af højeste kvalitet. Herefter følger en nænsom gæring, hvor honningen kombineres med friske råvarer og vand samt gær. Likøren lagres derefter i 12-18 måneder, hvilket giver smagene tid til at udvikle sig og modnes til perfektion. Under lagringen får de friske råvarer mulighed for at bidrage til den komplekse smagsprofil, der kendetegner Din Likør.
Din Likør begyndte med en drøm om at skabe en honninglikør, der bygger på deres egen honning som grundessens. Martin og Fie har et ønske om, at Din Likør skal nå ud til danskerens hjem og åbne øjnene for, hvor fantastisk likør lavet på dansk honning kan smage. De ser det som et alternativ og supplement til hyggelige madoplevelser og stunder, hvor man kan dele glæden ved en god drik og samtidigt støtte et lokalt dansk produkt.
Din Likør fås i flere varianter, såsom æblelikør lavet på Elstar-æbler fra en lokal æbleplantage på Falster hvor Fie og martin har nogle af deres bi stader placeret og kirsebærlikør med friske, søde kirsebær af sorten Stella. I hele produktionsprocessen tilsmages likøren løbende for at sikre den rette sødme og balance mellem smagen af urter og frugter.
Din Likør er ikke bare en drink; det er en hyldest til det danske håndværk. Martin og Fie bruger kun de fineste, friske råvarer, hvilket sikrer en smagsoplevelse, der emmer af kvalitet. Deres fokus på bæredygtighed og respekt for naturen er kernen i deres produktion, hvor hver flaske afspejler deres engagement i at bevare biodiversiteten.
Med Din Likør får du en smagfuld og raffineret likør, der ikke blot forkæler dine smagsløg, men også fortæller historien om to dedikerede biavlere og deres passion for dansk håndværk og natur. En likør, der bringer essensen af Danmark ind i dit glas.
Vores bier, vores honning, Din Likør!
Fra bier til Din Likør
Honning har været kendt og brugt i hele menneskehedens historie.
Det har været nemt at indsamle, og det kunne bruges uden nogen klargøring som sådan.Før i tiden har det været det eneste kendte sødemiddel.
Man mener, det var de gamle ægyptere, der først hav
de bier i stader, idet der findes ægyptiske relieffer der viser scener fra biavl. Både grækerne og romerne holdt bier.
Fra gammel tid har bivoks været brugt til lys og salver. Det vides også, at vikingerne drak mjød, som var lavet af honning og det er netop det Din Likør er brygget på nemlig som mjøden.
Din Likør kan beskrives som en unik form for hedvin. Hedvin er en type vin, der er karakteriseret ved sin sødme og ofte højere alkoholindhold.
Læs mere om hver enkelt likør på selve shoppen.