"Det er en helt videnskab at være biavler".
Bierne er guld værd
Fra bierne til honningen
Bierne er en vigtig ressource
Vores biavler Martin har været biavler på Falster i 3 år. Han har været under oplæring hos en bi mentor, som har været biavler siden 1989.
" Jeg fik hurtig mine øjnene op for hvor stor en videnskab bier er. Det er som et helt samfund for sig. Jeg blev utrolig bidt af det og skulle som alle andre biavlere over den hvor man kigger i stadet konstant for at se hvad mine "små venner" laver".
Hos Din Likør går vi ikke på kompromis kvaliteten. Vi vil bruge det bedste af det bedste og vil derfor selv producere vores honning som er grundingrediensen i likøren.
Lige så snart foråret sætter ind begynder vi at kontrollere foder standen. Det vil sige at, vi kører rundt og løfter staderne og mærker om de har nok foder indtil det vil være vejr til at flyve i samt natur for bierne at "trække på. Noget at det første der vil være at trække på er .feks pil og hassel og så de store gule rapsmarker man ser over alt i Danmark.
De fleste vilde blomsterplanter sætter kun frø efter insektbestøvning. Mange insekter bestøver blomster, for eksempel bier og sommerfugle.
Bier er generelt effektive bestøvere – de besøger mange blomster og samler aktivt pollen, hvorved de overfører pollen mellem planter. Mens mange biarter er helt afhængige af få bestemte plantearter, så er der ingen vilde plantearter i Danmark, der er afhængige af blot én art af bier.
Skønt de fleste af vore afgrøder bestøves af vinden, så er der også afgrøder, der er helt eller delvist afhængige af insektbestøvning, hvor delvis afhængighed indebærer et mer udbytte med insektbestøvning.
Der gælder for eksempel raps, frugttræer og jordbær. Både honningbier og vilde bier bidrager til bestøvningen af afgrøder, men blandt de vilde bier er det de almindelige arter, som bidrager absolut mest. Derfor kan økosystemtjenesten afgrødebestøvning ikke begrunde bevaring af de mange sjældne arter af bier.
Honningbistader, som flyttes til marker og plantager, mens afgrøden blomstrer, bidrager til at øge produktionen per arealenhed af flere afgrøder. Der findes flere internationale opgørelser af den økonomiske værdi af bestøvning som økosystemtjeneste, især med fokus på honningbien.
Stadelivet
I feb/marts skal vi i gang med at starte vores stader op. Vi har nu kontrolleret foder og vi har haft en hånd oven på bierne for at mærke om de udvikler varme.
Udvikler de varme så er de i fuld gang med og yngle. Det vil gøre at det snart vil eksplodere i stadet og der cirka klækker 2500 nye bier pr dag, hvis man ikke har en alt for gammel dronning. Når dette sker skal de have kasse nummer 2 som vi i vinteren har gået og gjort klar. Der har vi strammet trådene og sat nyt voks i kunst tavlerne.
Ud over nr 2 kasse til yngelleje som sidder i bunden skal der også være et honning magasin og det er måden hvorpå vi styrer hvordan vi kan kontrollere dronningens færden.
Kort fortalt så imellem kasse nummer 2 og 3 ligger man et lille gitter der hedder et dronningegitter. Det er lige præcis i størrelse så alle arbejderbierne kan gå igennem, men droner og dronningen er for stor og vil derfor blive i nederste kasse.
I yngellejet vil der som udgangspunkt gå dronningen, rensebier (som renser celler til nye æg), ammebier (som passer yngel) og hof bier (som passer dronningen de fodre og pudser hende hele tiden). I bunden, ved flyve sprækken og landings bræddet sidder vagtbierne, de afviser andre bier der ikke hører til og er meget hurtige og som regl dem der stikker.
Fra stadet til vores honning
Bistaderne overvintre på én kasse. Når man starter med at bygge stadet op i marts får de 2 kasser yderligere på (yngel kasse og honning magasin).
Bierne bygger altid opad, i pyramideform. Det vil sige de sætter nektaren lige over dronningegitteret. De fylder cellerne i tavlen op og begynder at inddampe det. At inddampe betyder at de sidder og ventilere for at få fugten ud af honningen. Når de er færdige med at inddampe og tavlerne ca. 80% forseglet er honningen klar til at blive taget fra.
Bierne ligger en tyndt lag voks ud over cellerne så det er klart til deres vinterforråd. At det er forseglet betyder at honningen har et vandindhold på under 20% .Er det højere end 20 % er der risiko for at det vil begynde at gære.
Vi tager som regl vores første honning i juni måned. Det gør vi ved at løfte alt det forseglet honning så højt op i stadet som muligt, hvilket som regl er til kasse 4 eller5. Når rammerne sidder der, sætter vi en bitømmer på. Det er en træplade med en lille plastik tunnel i hvor bierne kun går én vej og derved tømmer man honningermagasinerne uden at det går ud over bierne. Når kasserne er tomme for bier tager vi dem af og sætter dem på vores trailer og ligger låg på. Vi giver dem nu en frisk kasse med enten kunst tavler som er nye eller jomfru tavler som er brugte, men kun har indeholdt honning.
Honningen skal nu slynges vores dertilhørende slyngerum. Her venter der er en lang dag/ nat foran os hvor der skal slynges honning. Det må ikke stå så længe da det ellers vil krystallisere og ikke være til at få ud af tavlerne. En tavle indeholder ca .2500 celler pr side. Når de er fulde er der omkring 2,5 kg honning i hvilket vil sige en kasse i høj sæsonen, vejer op til 25 kg uden rammer og kasse.
Når vi skal slynge skal alle kasserne ind i rummet og lukkes af så der ikke kommer for mange hidsige og stikkende gæster. Tavlerne sætter vi op i et stativ hvor man begynder at åbne alle cellerne, stille og roligt i tavlerne. Til dette bruger man en såkaldt skraldegaffel. Når slyngen er færdig og begge sider af tavlen er slynget, falder alt honningen ned i bunden hvor der sidder en tappehane. Under den står der en finmasket si til at fange hvis der kan være voksreste. Vi er nu klar til at brygge på den frisk rå honning.
Skal man have honningen tappet på glas er man ikke færdig endnu. Vi finder noget at det bedste honning vi har slynget f.eks. tager vi udgangspunkt i hvad bierne har trukket på og så skal man gå efter lav vand procent. Vi skal derefter i gang med at røre honningen. Det foregår i 20 kg spande. Vi skal røre dagligt og gerne både morgen og aften. Når honningen ikke er gennemsigtig mere eller ligner (ægge shampoo) så er den klar og skal på glas.
Hos Din Likør slynger vi hver bigård for sig hviket gør at vi kan have et udvalg af forskellige varianter være lige fra den hvide raps til den gule have honning.
Vores bier- vores honning- din likør
Din Likør er nutidens svar på mjøden
Mjød er en alkoholisk drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.
Mjød kan være meget sød, halv-sød eller tør det afhænger af forholdet mellem vand og honning. En tør mjød indeholder mindst sukkerstof.
Mjød må ikke forveksles med øl, som brygges på korn - hvis mjød faktisk skulle sammenlignes med noget, skulle det være vin eller dessertvin (Da det er lavet på samme måde, men med honning i stedet for druer).
“For at skabe den rigtige bløde smag og balance i Likøren, tager produktionen af ”Din likør” minimum 12 måneder.”
"Martin - biavler og brygmester hos Din Likør"
Vandt sølv og bronze ved Mjødens dag 2022
Vandt medaljer ved årets smagsvurdering.
