Honning har været kendt og brugt i hele menneskehedens historie. Det har været nemt at indsamle, og det kunne bruges uden nogen klargøring som sådan.Før i tiden har det været det eneste kendte sødemiddel.
Man mener, det var de gamle ægyptere, der først hav
de bier i stader, idet der findes ægyptiske relieffer
, der viser scener fra biavl. Både grækerne og romerne holdt bier. Fra gammel tid har bivoks været brugt til lys og salver. Det vides også, at vikingerne drak mjød, som var lavet af honning og det er netop det Din Likør er brygget på nemlig som mjøden. I Europa har vi de første skriftlige forordninger om biavl hos Karl den Store, og i Middelalderen havde klostrene bistader. I Danmark og resten af Europa havde både herremænd og bønder bistader ved deres gårde, og de var derfor selvforsynende med honning (kilde; dansk biavler forening) Biernes arbejdsopgaver
En bifamilie består af en dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg, der bliver til en larve, som forpupper sig.
Dronningen er det eneste medlem af familien, som kan lægge æg. Om sommeren kan hun lægge op til 3000 æg i døgnet, og derfor må arbejderbierne hele tiden fodre og pleje dronningen. Arbejderbier er hunner ligesom dronningen, men deres æggestokke er ikke udviklet, og har gennem livet mange forskellige opgaver. De helt unge arbejderbier gør rent og fodrer larverne. Ca. 12 dage gamle sveder de voks og bygger tavler og ca. 18 dage gamle bliver de vagtbier. Tre uger gammel bliver bien trækbi, dvs. en bi, der flyver ud og henter nektar og pollen i blomsterne. Dronerne er hanner. Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye dronninger, der skal parres. Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet af arbejderbierne og det er kun dronningen og arbejderbierne, der overvinter.
Bierne samler nektar fra blomster. De suger nektaren op i en honningmave, hvor den blandes med enzymer, som gør, at der sker en spaltning af sukkeret i nektaren, så der dannes druesukker og frugtsukker. Samtidig koncentreres nektaren, så vandindholdet formindskes.
Derefter anbringer bierne den færdige honning i vokstavlerne og lægger et vokslåg hen over honningen, så den kan holde sig. Honningen er biernes vinterforråd. En bifamilie bruger ca. 8 kg honning som flyvebrændstof for at lave l kg færdig honning.
Bierne spreder blomsterstøv (pollen) fra blomst til blomst, og uden bier kunne planterne ikke sætte frugt. Biernes bestøvningsarbejde er mange gange mere værd end den honning, vi får fra bierne.
I bistadet bor bierne på vokstavler. Biavleren fjerner honningen fra vokstavlerne og erstatter den med et erstatningssukkerstof, som bierne kan leve af igennem vinteren.
Honningen slynges ud af vokstavlerne i en honningslynge. Den flydende udslyngede honning hældes gennem en fintmasket si, hvorefter honningen røres. Røringen skal sikre, at krystallerne i honningen bliver små. Til sidst tappes honningen på glas eller bæger klar til brug.
Honningen
For at honningen skal være holdbar, bør vandindholdet helst være under 20 %. Med dette lave vandindhold kan honningen holde sig i mange år uden at gå i gæring.
Honning består af druesukker (glucose) og frugtsukker (fructose). Det indeholder lidt mineraler, proteiner og de naturlige smagsstoffer, som stammer fra blomsterne. Derfor er honning forskellig både i smag og konsistens alt efter hvor og af hvilke blomster, nektaren er samlet fra.
Honning består af simple kulhydrater. De adskiller sig fra de lidt mere komplekse kulhydrater fra f.eks. brød, pasta, gryn, kartofler, ris og grøntsager ved deres hurtige optagelse og giver derved øjeblikkelig energi til hjernen, samt ved bevægelse til musklerne.
FUN FACTS….
I en mark med hvidkløver er der 400 – 500 millioner blomster pr. ha. De skal alle besøges af en bi for at sætte frø.
En bidronning parrer sig med op til 15 droner, når hun er ca. l uge gammel. Hun opbevarer dronernes sæd i et sædgemme og er efter parringen i stand til at lægge æg i flere år.
Duftstoffer er meget vigtigt i bifamilien. Duftstoffer fra dronningen forhindrer dannelsen af nye dronninger i bifamilien. Duftstoffer holder sammen på bierne i en sværm.